Velkommen til

Vi arbejder på at din opstart hos os i Middelfart Kommune bliver så god som mulig. Derfor må du til enhver tid kontakte din nærmeste leder, makker eller HR, når/hvis du har input eller feedback. Når du starter, er der tre ting du kan være helt sikker på 1) du får et introduktionsprogram, 2) du får tildelt en makker og 3) du har løbende 1:1 med din leder.

Dit introduktionsprogram

Det er vigtigt for os, at du får en god introduktion til din kommende arbejdsplads - for du skal jo være her i lang tid! Derfor vil vi rigtig gerne høre fra dig, hvis du er i tvivl om noget eller hvis du måske allerede nu har ideer til, hvordan vi gør din opstart endnu bedre.

Vores makkerordning

I starten kan alt godt virke lidt overvældende, derfor kan det være enormt rart at have en makker, som man altid kan spørge til råds. Uanset om det er vejen til toilettet, IT-udfordringer eller noget helt tredje.

Løbende 1:1 med din leder

Det er vigtigt, at man forventningsafstemmer løbende. Det er både så vi ved hvordan du har det, men også så din leder kan guide dig til at tage flere/andre opgaver ind eller skrue lidt ned for tempoet – alt efter behov. Det er vigtigt, at der er en åbenhed om hvordan opstarten går, så vi kan hjælpe dig til at lykkes sammen med os.

Fedt at du vil være en del af holdet – vi glæder os til at lære dig at kende!

 

Bemærk, der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.