Billede af EUX Velfærd-elev

18-årige Caroline Sønderskov, der i foråret 2023 er i praktik på Plejehjemmet Egebo i Ejby, har valgt EUX velfærd for at kombinere det boglige og det praktiske

Med EUX Velfærd får du både erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent og fag på gymnasialt niveau, der svarer til en HF. Det betyder, at du bliver både faglært og student, hvilket giver dig stærke kort på hånden til både at gå direkte i job efter uddannelsen og til at læse videre.

EUX Velfærd er for dig, der gerne vil blive en stærk praktiker og samtidig give den en ekstra skalle med teorien. Uddannelsen består af fag, der er specifikke for social- og sundhedsassistentuddannelsen samt en række gymnasiale fag. Du kan altså arbejde direkte efter uddannelsen, eller du kan søge ind på både akademiuddannelser, professionsbachelorer og universitetsuddannelser.

Når du vælger EUX Velfærd, får du en ambitiøs, spændende og afvekslende uddannelse, som giver dig adgang til mange spændende fremtidsmuligheder.
På EUX Velfærd oplever du en klar sammenhæng mellem erhvervsfagene og de gymnasiale fag, fordi fagene tager udgangspunkt i den virkelighed, du uddanner til at komme ud i.

Se og læs hvorfor Carolines Sønderskov valgte en EUX.

Vil du vide mere om at uddanne dig i Middelfart Kommune?

Uddannelseskonsulent Lis Rasmussen er klar til at svare på dine spørgsmål og guide dig videre. Kontakt Lis på lis.rasmussen@middelfart.dk og bliv ringet op.

Luk alle
Åben alle

Der er jobgaranti i Middelfart kommune for alle SOSU-elever. Jobgarantien er en mulighed, som du kan gøre brug af, såfremt du ikke efter endt uddannelse opnår job på egen hånd. Jobgarantien dækker over midlertidige stillinger af minimum 3 måneders varighed.