Fleksibel arbejdsplads
I Middelfart Kommune vil vi gerne kendes for en fleksibel arbejdskultur, hvor godt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling er en naturlig del af dit arbejdsliv i kommunen. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken livsfase de befinder sig i.
I Middelfart Kommune bygger visionen på et stærkt ’vi’, hvor alle parter mødes som ligeværdige, og hvor det handler om at spille hinanden gode. Velfærd, gode oplevelser og grøn omstilling er noget, vi skaber sammen.
Under overskriften "Vi bygger broerne" lyder vores vision:
Middelfart Kommune skal være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve. Med stærke fællesskaber og plads til forskellighed. Vi skal samtidig være åbne, ambitiøse og attraktive over for verden omkring os.
De tre styrkepositioner
I forlængelse af det, har vi særligt fokus på det vi kalder vores styrkepositioner:
- Vækst med omtanke
- Gode levekvaliteter for børn, unge, voksne og ældre
- Stærke fællesskaber
Middelfart Kommune har knap 3.700 ansatte, der varetager meget forskelligartede opgaver. Vi er en stor arbejdsplads med en respektfuld og uformel omgangstone.