Vi har mere end 300 elever og praktikanter i forløb om året i Middelfart Kommune.
Middelfart Kommune tilbyder en bred pallette af elevpladser inden for bl.a. omsorg og pleje, kontor og administration, sundhedsfremme, skov og natur samt børn, unge og handicappede.
Mange muligheder
Vi er en stor og mangfoldig arbejdsplads, og vi har elevuddannelser for enhver smag - uanset om du mest er til kontorarbejde, arbejde med mennesker eller at bruge hænderne.
Kommunen er Middelfarts største arbejdsplads og beskæftiger knap 3.700 medarbejdere.
Vores ledige elevstillinger bliver slået op på vores hjemmeside og skal søges elektronisk i vores system via stillingsopslaget. Du kan tilmelde dig vores jobagent, så modtager du en mail, når vi har ledige elevstillinger, der har din interesse.
Vejledning
For at sikre din faglige og personlige udvikling har du tilknyttet en vejleder i din afdeling. Vejlederens opgave er at tilrettelægge rammerne for din praktik og guide dig i din introduktion, læring og udvikling. Det betyder at du løbende har 1:1 med din vejleder og vi samarbejder med dit uddannelsessted.
Elevforløb hos os:
- Social- og sundhedshjælper
- Social- og sundhedsassistent
- Kontorelev (offentlig administration)
- Skov- og naturteknikerelev
Praktikforløb hos os:
- Pædagogstuderende
- Socialrådgiverstuderende
- Lærerstuderende
- Sygeplejerskestuderende
- Ergoterapeutstuderende
- Fysioterapeutstuderende