SOSU - en karrierevej med mening

Foto: Middelfart Kommune

Gør en forskel for andre

Kan du tænke dig en uddannelse, hvor du udfører opgaver, der gør en forskel for andre menneskers hverdag og livskvalitet?
Med en social- og sundhedsuddannelse kommer du til at gøre den forskel hver eneste dag. Du uddanner dig inden for et område, hvor mange fagligheder er i spil – og arbejder sammen om at yde omsorg, støtte og pleje.

Der medfølger et stort ansvar, når man uddanner sig inden for social og sundhed. Borgerne kan ikke undvære dig, så der er brug for dig, hver gang du møder på job. Du bliver samtidig en del af et kollegialt fællesskab, hvor der er en stor stolthed omkring faget og opgaverne.

Karrieremuligheder og videreuddannelse

Uanset om du uddanner dig til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, er der mange spændende jobmuligheder og arbejdspladser at vælge mellem. I Middelfart Kommune kan du f.eks. komme til at arbejde på kommunens plejehjem, i hjemmeplejen, på en række bosteder og i socialpsykiatrien.

Med en uddannelse inden for social og sundhedsområdet er du eftertragtet - jobsikkerheden er stor. Social- og sundhedsuddannelserne er desuden et solidt afsæt til efter- og videreuddannelser, og mulighederne er forskellige, alt efter hvilken uddannelse du vælger.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om mulighederne for en uddannelse på social- og sundhedsområdet, så send en mail til uddannelseskonsulent Lis Rasmussen på
Lis.rasmussen@middelfart.dk og bed om at blive ringet op.

Luk alle
Åben alle

Der er jobgaranti i Middelfart kommune for alle SOSU-elever. Jobgarantien er en mulighed, som du kan gøre brug af, såfremt du ikke efter endt uddannelse opnår job på egen hånd. Jobgarantien dækker over midlertidige stillinger af minimum 3 måneders varighed.