Bemærk, der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

Hør Tessa fortælle om sit brancheskift fra arbejdet i en tøjbutik til social-og sundhedsområdet – med en uddannelse som social- og sundhedshjælper.

Gør en forskel hver dag

Uddannelsen som social- og sundhedshjælper er for dig, der motiveres af at gøre en forskel for andre mennesker.

Som social og sundhedshjælper har du en vigtig rolle i forhold til borgeren. Når du er hos borgeren og udfører pleje- og omsorgsopgaver, så er det dig, der observerer de små og store ændringer i borgerens tilstand, og sørger for at give den viden videre til dine samarbejdspartnere i hverdagen.

På skolen og under din oplæringstid i hjemmeplejen og på vores plejehjem bliver du klædt på til opgaverne - og du udvikler din faglighed, så du kan støtte og vejlede syge, ældre og mennesker med handicap til en hverdag med værdighed og livskvalitet. Som social- og sundhedshjælper bliver du uddannet til professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp.

Din vigtigste opgave er at hjælpe med at skabe et godt hverdagsliv for mennesker, der har brug for støtte og vejledning til at klare forskellige opgaver i hverdagen.

Som social- og sundhedshjælper kan du:

  • løse opgaver i grundlæggende sygepleje både på egen hånd og i samarbejde med andre faggrupper
  • samarbejde med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og ergo- og fysioterapeuter
  • udlevere medicin
  • tage ansvar for de daglige opgaver sammen med borgeren
  • informere om vigtige ændringer i borgerens tilstand til relevante samarbejdspartnere
  • gøre en positiv forskel for den enkelte borger i hverdagen

Gode grunde til at blive elev hos Middelfart Kommune:

  • Du er ansat på elevkontrakt og får løn under uddannelsen i både skole- og praktikperioderne
  • Du er garanteret praktikpladser, når du starter på uddannelsen
  • Du får en tæt og personlig vejledning i dit uddannelsesforløb og bliver tilknyttet en fuldtids vejleder under hele uddannelsen
  • Vores uddannelsesteam sikrer sammen med social- og sundhedsskolen gode rammer for din læring

Vil du vide mere om at uddanne dig i Middelfart Kommune?

Uddannelseskonsulent Lis Rasmussen er klar til at svare på dine spørgsmål og guide dig videre. Kontakt Lis på lis.rasmussen@middelfart.dk og bliv ringet op.

Bemærk, der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

Hør Klara fortælle, hvordan hun vil bruge uddannelsen som social- og sundhedshjælper til første skridt på vejen mod en videregående uddannelse.

Luk alle
Åben alle

Der er jobgaranti i Middelfart kommune for alle SOSU-elever. Jobgarantien er en mulighed, som du kan gøre brug af, såfremt du ikke efter endt uddannelse opnår job på egen hånd. Jobgarantien dækker over midlertidige stillinger af minimum 3 måneders varighed.